Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
2012 er igang - må termikken blomste /v.2
2012-03-10 00:16
Kære Ligavenner,


Så er vi endelig igang! Vi kaster den slatne vinter af os og ser frem til endnu et dejligt svæveflyvesæson som er TERMIK-Ligaens 14.


Foto:Robert Atkinson: I "SJ" over målstregen til de Syd Afrikanske Mesterskaber 2011
Opdaterede vendepunkter: vores vendepunkter er nu tilgængelige World Soaring Turnpoint Exchange med et stort tak til Johnn Leibacher der trofast støtter os. Som supplement har jeg ligesom sidste år også tilføjet komplette SeeYou Cup- og WinPilot filer til dem der måtte ønske det i en Zip fil (se under vendepunkter i menuen til venstre).


Ny SoarTask og tilhørende database: er udkommet i version 2012. For dem af Jer, der i forvejen har SoarTask installeret behøver kun at downloade hhv databasen og selve programmet til erstatning for 2011 versionerne. Se vejledning under download.


"FAI Opgave" faktor reduceres: i forbindelse med den årlige evaluering er vi i Ligaledelsen blevet enige om en lille men vigtig ændring: vi har sænket bonus faktoren på FAI opgaverne fra 1.35 til 1.25 da vi oplever, at denne type opgave ikke har haft den ønskede effekt mht at øge mulighederne når man flyver fra f.eks. Sjælland og at faktorens størrelse ikke helt står mål med intentionerne.  Vi har derfor opdateret reglsættet med denne ændring. Reglerne kan downloades fra menuen til venstre.


"FAI Opgaver" i TERMIK-Liga regi: vi skal i den forbindelse iøvrigt ikke undlade at gøre opmærksom på, at selvom vi i TERMIK-Ligaen kalder vores deklarerede ligebenede trekant opgaver for "FAI opgaver" så har det altid været en sandhed med modifikationer. Vi stiller i TERMIK-Ligaen nemlig kun ét af flere krav der normalt stilles til FAI opgaver og det er, at det enkelte ben som minimum er 28% af den samlede opgave længde (25% hvis opgaven er over 750km). Men vi stiller f.eks. ikke det normale FAI krav om 1.000m mellem start og ankomsthøjde og vi accepterer at vi gennemflyver en deklareret "FAI" mere end én gang. Det er vores valg for at fremme at vi som piloter bliver dygtigere og får mere erfaring med at flyve i så forskellige vind- og vejrsystemer på én og samme opgave/flyvning.


NB! Nyt Handicap Index fra DAeC: bemærk venligst, at der i år er ændret temmeligt meget på DAeCs handikap liste: jeg er desværre ikke blevet færdig med mere end åben-, 18m- og halvdelen af 15m klassen før jeg vel vidende valgte at udsende opdateringen. I løbet af den kommende uge vil vi sørge for, at få opdateret de resterende indeks og det vil I helt automatisk få opdateret ved indlæsning af deltafilerne. Men det kan altså betyde et par procents forandringer i løbet af Påske indtil det kommer på plads. Når det er sket skal vi nok gøre Jer opmærksomme på det og så vil vi forøvrigt meget gerne bede Jer om at checke at Jeres flys handicap er korrekt.


Må skygaderne altid forbinde Jeres vendepunkter,
Arne Boye-Møller

Kære Ligavenner,

2011 blev et spændende år fordi vi tordnede mod rekorden i løbet af foråret og sommeren - vi havde ganske enkelt den højeste aktivitet i TERMIK-Ligaens historie.

Desværre spændte en jammerlig sensommer og efterår ben for rekordens indfrielse og vi måtte slukørede konstatere, at vi opgavemæssigt endte i den middelmådige ende. Og det gjaldt desværre også redaktionen her hvor undertegnede blev spændt hårdt for diverse konkurrencer og arbejdet greb meget forstyrrende ind i min fritid.

Ikke desto mindre, oplevede vi en super spændende dyst i både Grupperne og Divisionerne og de øvrige klasser.


I Grupperne : Gruppe A
For en sjælden gangs skyld kan vi konstatere, at det var juniorerne der sneg sig til tops i Gruppe A:
Morten Bach, Mads Linaa Larsen og Peter Toft, alle SG-70, formåede med overbevisende flyvning og pointsforskel at udklasse stort set alle andre i den hårde ende af Ligaen.  Og Morten Bach var endda i sin helt egen klasse med 6.4017 points og højt aktivitetsniveau (21 opgaver!). The Usual Suspects lå alle og rodede væsentligt længere nede af listen i år.

Foto:Robert Atkinson
I Grupperne : Gruppe B
I toppen af Gruppe B finder vi Kristian Larsen fra Vestjysk Svæveflyvklub der med 4.764 points lå komfortable ca. 90 points foran nr. 2, Mike Jørgensen fra Silkeborg og nr. 3 Dan Møller fra Herning. Dejligt at se, hvordan en junior som Kristian går til makronerne - men nu her i sæsonen 2012 får han sin sag for når han som de 18 andre piloter i toppen af Gruppe B rykker op i Gruppe A.

I Grupperne : Gruppe C
I toppen her finder vi endnu en Vestjysk pilot - denne gang den flyvende formand Mads Leth der egentligt aldrig har markeret sig i TERMIK-Ligens historie fordi han har tilbragt det meste af tiden i Tasmanien og så med at vende sig til sin LS-6'er, men nu pludselig vil bide skeer med Gruppe B.  Med Thomas Leander Poulsgaard (vores nye Junior Landsholdstræner) og Ove Sørensen (The Grand Old Mand!), begge fra SG-70, har de resultatmæssigt placeret sig i toppen af Gruppe B som de nu rykker op i.

Kvinderne
Helle Lundgren fra Vejle Svæveflyveklub blev en suveræn vinder med Elise Sørensen fra Nordjysk Svæveflyveklub, der dog lå noget efter sammen med Birgitte Ørskov på en 3. plads. Det skal siges, at Helle og Elise var de eneste kvinder der havde de 3 gyldige/mulige opgaver i kassen. Vi håber inderligt at der kan blive lidt mere flyvevejr og aktivitet i sæsonen 2012.

Hos Juniorerne
Morten Back...Mads Linaa Larsen...Kristian R. Larsen. Altså hhv nr. 1 og 2 i gruppe A og nr. 1 i Gruppe B. Ingen overraskelse her at se disse tre banditter tage en solid føring blandt juniorerne. Med 40 deltagere i netop Junior gruppen, er det opløftende at se den relativt store aktivitet disse piloter udover. Herligt.

I Tandemklassen:
I denne klasse, som er den eneste hvor points følger flyet og ikke piloten, var det Vestjysk Svæveflyveklubs duo Discos V4, der med overbevisende 5.338 points slog den dynamiske duo 4D og XL (Nimbus 4DLM og en ASH25/27). Der er en stribe klubber der har fået øjnene op for strækflyvning med tosædet og det er meget glædeligt at opleve.

I 1. Division :
For 8. gang i TERMIK-Ligaens 14. årige historie kan SG-70 kalde sig vinderen af 1. division - og så endda med knapt 7.000 points mere end ærkerivialen Herning Svæveflyveklub (hvor Vestjysk ligger ubehaligt tæt på lur efter Herning (sølle 44 points efter Herning...).

I år er det FSN Skrydstrup- og Århus Svæveflyveklub der må gå den tunge gang med hhv. en 7. og en 8.plads i bunden og synke ned i 2. division.

I 2. Division :
Med overbevisende 33.953 points mod 2.pladsen, Polyteknisk Svæveflyveklubs 28.043 points, har Vejle svæveflyveklub vundet 2. division og Kolding Flyveklub var trods sin fine 3. plads stadigt pænt fra at kunne rykke op.

I bunden af 2. division må Fyns Svæveflyveklub sammen med Aalborg Aero Sport med sammenbidte læber rykke ned i 3. division.

Foto:Robert Atkinson
I 3. Division :
Her kæmpede Viborg en brag kamp og vandt over hhv. nr. 2 Nordjysk Svæveflyveklub og nr. 3 Fredrikssund/Fredriksværk Svæveflyveklub. Dog er spredningen i 3. division pt ret stor så bare nogle få ekstra opgaver her ville have gjort underværker for en vilkårlig af de aktive klubber her. Men som sagerne står, så er det altså Viborg og Nordjysk der rykker op.

I 100-199km intervallet:
Helmuth Egsgaard fra Herning napper første pladsen ca. 54 points foran nr. 2, Brian Rasmussen fra Billund iet felt med 340 indrapporterede opgaver.

I 200-299km intervallet:
Blandst 439 indrapporterede opgaver i dette interval var det Steffen Elberg fra Silkeborg der slog hovedet på sømmet. Thomas Grove fra Herning og Jørgen Arndt fra SG-70 var også godt med men manglede lige det sidste held og muligvis nogle gode fif.

I 300-399km intervallet:
Med 165 opgaver i intervallet var det igen ham junioren fra SG-70, Morten Bach, der løb med klatten med en meget flot 2.000+ points opgave. Torsten S. Christensen fra Silkeborg og Jørgen Bruun fra Sg-70 der lå tæt efter.

I 400-499km intervallet:
Ny begynder det for alvor at tynde ud med kun 47 opgaver - der er ikke meget "DM-flyvning" i dette interval. Vi plejer eller altid at have mindst 2 dage hvor vi flyver langt under DM.

Igen var det ham lømlen fra SG-70, Morten Bach og dernæst Morten Bach fra samme klub og så Peter Toft der indtog de første tre placeringer.

I 500-599km intervallet:
Med kun 27 opgaver har Thomas Vestergaard fra Silkeborg nærmest fløjet rundt in sin egen klasse, kun med Lars Ternholt og Jan B. Jørgensen (SG-70 og Midtsjællands Svæveflyveklub)  som stræbende efter hans første plads.

I 600-699km intervallet:
Hov! Her var det mærkeligt nok ikke nogen deltagere i år.

I 700-799km intervallet:
Peter Toft formået at flyve rundt helt alene og over 170km længere end sin nærmeste konkurrenter nede i 500-599km intervallet. Endelig er Peter blevet (lidt) voksen og kan nu bide skeér med de store voksen distancer.

Foto:Robert Atkinson
Og hvad så?
I de kommende dage får Ligeledelsen endelig tid til evaluering af 2011 og vi får rullet SoarTask ud igen. Der forventes at blive et par få men vigtige justeringer til pointformlerne af hensyn til balancen i pointsgivningen. Der vil derfor blive udgivet en ny version af SoarTask og reglsættet. Følg med her på hjemmesiden.

I mellemtiden bedes de som har opgaver de gerne vil have registreret væbne sig med et par dages tålmodighed endnu før de kan registrere i SoarTask.

På TERMIK-Ligaens vegne,

Arne Boye-Møller


Arkiv
  • Kære Ligavenner, Vi er godt igang med TERMIK-Liga...
  • Medens vi venter på Påskesolen - opgavevisning nu ...
  • TERMIK-Ligaen set fra en computer..
  • Termik-Ligaen set fra en sygeseng ........
  • Hov - så er sæsonen igang!
  • Annus Horribilis eller Annus Mirabilis?
  • Man burde følge trækfuglene
  • Tiden flyver
  • Snor nok og snart 3.000.000 km!
  • Når katten er ude...