Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
Tiden flyver
2010-06-27 14:18
Kære alle,

Nogle hektiske måneder flimrer forbi med fuld kraft og snart har vi både SAC og flere VM'er (de rigtige, ikke dem med fodbold) igang - og ikke mindst skille datoen d. 1 juli hvor 3. opgave bliver gyldig i TERMIK-Ligaen og der nok vil ske en del rokader iblandt piloterne i grupperne.

Cruising over skyerne i DG-1000. Foto: Arne Boye-MøllerVi rundede midt under DM i maj de famøse 3 millioner km. Lidt af en signifikant og sigende milepæl som TERMIK-Liga piloterne har opnået. Men selvom den sidste måned stort set kun har budt på få flyvedage i weekenderne, hvilket har betydet nedrullede persienner og nedbidte negle til dem der har måtte arbejde, er der trods alt fløjet pænt meget og langt.

I grupperne
Siden sidst har det lange hyl Rasmus indtaget 1. pladsen i Gruppe A med Bent 'Pap' Mogensen få points efter. Rasmus er netop draget af til VM i Slovakiet hvorfor der er frit slag de næste 2-3 uger for ambitiøse piloter om at detronisere ham.

I gruppe B har Stig Pedersen fra Vestjysk med 8 opgaver to 2 opgaver der giver ialt 3.534 points hvilket placerer ham i top her - med Jan W. Andersen og Jan Jørgensen lige i slipstrømmen. Dejligt at se seriøse oprykkere i dette felt. I det hele taget er der flere spændende kandidater til oprykning i gruppe B.

Johnny Friis Andresen holder stadig en solid føring i gruppe C sammen med Jan Buch-Madsen og Johan Frey. Til dato i år har vi kun 68 deltagere i gruppe C og vi må håbe at flere får tid og mulighed for at deltage nu hvor sommeren er begyndt (og ARC'erne er færdige?).

Hos kvinderne er et nyt navn dukket op øverst på listen: Anna Doerwald fra Sønderjysk. Anna har fløjet en del tosædet og fået nogle rigtige gode flyvninger ind i logbogen. Helle Lundgren og Birgitte Ørskov har i år ikke skruet helt op for gassen endnu så Anna skal nok forberede sig på at førnævnte kombatanter gør hende rangen stridig.

Hos juniorerne er Morten Bach og Mads Lineaa Larsen (begge SG-70) ved at virke lidt respektløse  i toppen af Gruppe A. Kunne de ikke bare nøjes med at ligge i toppen af Junior listen?
I Divisionerne
1. division er jo helt molestreret af SG-70: de har med 24 super opgaver over 10.000 points ned til Østsjælland (hey! de er rykket flot op!) og Herning (hey! de / vi er faldet af på den!). Vi lader lige billedet stå et øjeblik.

2. division domineres nu af Skrydstrup der som sidste års nedrykker igen er på vej op. Skrydstrup skal dog gerne vise bedre takter hvis de har ambition om at blive der oppe næste år med points 1. divisionsklubberne opererer med. At Århus med sin begrænsede medlemssskare og få piloter er det imponerende at de ligger på anden pladsen. Fyn, der ligger på 3. pladsen ligger hvor de plejer at ligge men vi ved de har piloterne til at gøre noget ved det!

Diverse
Vi har i år meget få lange opgaver - faktisk har vi kun én opgave over 600km i år og det var Lars Ternholt i deres Nimbus 4DLM der fløj 655,1km indenfor danmarks grænser.  På dette tidspunkt af året med de lange dage burde det teoretisk set være muligt at flyve i rigtigt mange timer og vi må håbe nogen kan gøre Lars & co. følgeskab på disse spændende flyvninger.

Deltafiler kan downloades igen
Der var en fejl i hvordan vi opdaterede TERMIK-Ligaen der betød, at man i visse situationer ikke kunne få adgang til seneste deltafil. Fejlen skulle nu være rettet på serveren.

Skribenter og billeder ønskes
Som sagt nærmer vi os med hastige skridt VM perioden og undertegende har ikke så meget tid på den side af august til at følge op på TERMIK-Ligaen. Skulle der være en pilot eller to derude som havde lyst til at skrive lidt om hvad der sker i TERMIK-Ligaen hen over sommeren må meget gerne kontakte undertegende.

Det er let at skrive idet vi anvender et standard webbaseret blogsystem og vi har nogle enkle retningslinier for hvad vi skriver om. Kontakt venligst undertegnede på helpdesk(snable a)termik-ligaen.dk hvis du er interesseret.

Og så er der altid brug for gode billeder derude. Skulle I ligge inde med noget I gerne vil dele og som I mener passer til TERMIK-Ligaen må I meget gerne sende det til helpdesk(snable a)termik-ligaen.dk.

God sommerferie!
Arne Boye-Møller


Arkiv
  • Snor nok og snart 3.000.000 km!
  • Når katten er ude...
  • ARC du Lieber Augustin...(2. udgave)
  • TERMIK-Ligaens slutstilling efter 300.000km i 2009
  • Lidt over halvvejs i sæsonen : gode oplevelser forude
  • Opsøg held og oplevelser
  • Nye tider, nye resultater, ny strategi?
  • April er ovre - back to basics (Front-By-Front)
  • Gode udsigter? Frem med linialen?
  • En Påske uden det helt fede vejr