Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
Hov - så er sæsonen igang!
2011-03-21 00:23
Kære Ligavenner,

Så er vi igang med TERMIK-Ligaens 13. sæson!

Morten Bach meldte sig kry som årets første TERMIK-Liga pilot d. 6 marts med en lille fin 100km opgave med lidt over 60km/t. Jo, misundelsen meldte sig. Og bedre er det da ikke blevet denne weekend hvis man ikke var blandt de tilsyneladende mange der var ude og boltre sig,  især i lørdags.

Men det er ikke den 13. sæson for ingenting. Jeg havde lige en udviklingsserver hvor diskene stod af her for 2 uger siden og først nu er up-to-speed igen efter at have måtte reetablere en masse tabt setup. Men nu er det så småt ved at være på plads inklusive opdateret SoarTask og tilhørende database - se nedenfor.

Regler
Gældende reglsæt er stadig reglerne fra 2009.

Installation af den opdaterede SoarTask og tilhørende database
For dem af Jer der allerede har SoarTask installeret behøver kun at downloade og erstatte hhv selve programmet og database filerne.

Følg venligst vejledning og links til download her: SoarTask Download Side

NB! Bemærk at jeg ikke har opdateret den oprindelige installationskit men kun zip filen med de to nye databasefiler. I samme zip-fil ligger desuden den nye version af SoarTask I skal benytte ved blot at erstatte SoarTask.exe filen fra det gamle installationbibliotek.

Vendepunkter
Vi har desværre ikke hørt fra vores samarbejdspartner på World Soaring Turnpoint Exchange selvom det nu er flere uger siden at opdateringer er blevet sendt afsted. Vores vendepunktschef og jeg ser hvad vi kan gøre for at etablere ihvertfald to SeeYou Cup filer til hhv DM vendepunkterne og den komplette nationale vendepunktsliste.  Jeg forventer at kunne give Jer links til disse filer imorgen.  Fra SeeYou er det muligt at uploade filer til diverse loggere selvom det er mere bøvlet end blot at downloade en fiks og færdig fil.
Arne Boye-Møller


Arkiv
  • Annus Horribilis eller Annus Mirabilis?
  • Man burde følge trækfuglene
  • Tiden flyver
  • Snor nok og snart 3.000.000 km!
  • Når katten er ude...
  • ARC du Lieber Augustin...(2. udgave)
  • TERMIK-Ligaens slutstilling efter 300.000km i 2009
  • Lidt over halvvejs i sæsonen : gode oplevelser forude
  • Opsøg held og oplevelser
  • Nye tider, nye resultater, ny strategi?