Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
Man burde følge trækfuglene
2010-10-05 20:53
Kære alle, 


Over søen Nørrestrand her i Horsens, samles enorme grupper af gæs på denne årstid, der med en voldsom skæppen og larm gør noget ved det - de drager nu sydpå til varmere himmelstrøg og bedre termik. Et imponerende syn når flere tusinde gør det i løbet af få minutter. Jeg skal indrømme, at jeg lidt lommefilosofisk tænker på deres enorme færd og hvad de mon oplever på de lange stræk til afrika - og naturligvis hvor god termikken er. Og hvorfor pokker de kommer tilbage?  


Foto: AB, En glad Alan Mussel nyder sin første svæveflyvetur
Min konklusion er, overført til os svæveflyvere, at vi på trods af myndigheder og perioder med ringe vejr, så har vi stadig spændende og sikre forhold her i Danevang at flyve under, der kan give nogle mageløse oplevelser for dem der kan og vil.


Og store oplevelser er noget vi sjældent glemmer og får os til at komme tilbage igen og igen. 


Som nogen skriver, ikke fordi det er nemt men fordi det er svært. Jeg vil her tilføje, fordi det også er så mageløst smukt!


Men gæssenes afgang på deres træk til afrika minder os om, at TERMIK-Ligaen 2010 sluttede i torsdags d. 30 september og vi følger tidsplanen mht at få fulgt op på de sidste resultater og stikprøver. 

I løbet af de kommende dage vil vi derfor sikre at vi har modtaget alle flyvninger og når vi har kvalitetssikret resultaterne vil vi melde de endelige resultater ud. 


Dette forventes ifølge reglerne søndag d. 10 oktober så jeg vil bede alle piloter og konkurrenceledere om at checke om de har fået det hele med. 

Som sædvanligt vil jeg bede alle der har konstruktive input til reglerne, pointsssystemet og forslag i det hele taget om at sende et par linier til undertegnede. I må også gerne kommentere her. Det er kun ved Jeres hjælp at TERMIK-Ligaen kan blive bedre. 



Med tak for indsatsen fra alle deltagere og andre Ligavenner trods sæsonens vejr, vulkaner og myndighedernes vilkår som vi ingen indflydelse har på.


Medens vi venter på at gæssene kommer tilbage, 
På TERMIK-Ligaens vegne, 
Arne Boye-Møller
Foto: AB, Himlens uendelige autobahn og Arnborg kl. 11
Arne Boye-Møller


Arkiv
  • Tiden flyver
  • Snor nok og snart 3.000.000 km!
  • Når katten er ude...
  • ARC du Lieber Augustin...(2. udgave)
  • TERMIK-Ligaens slutstilling efter 300.000km i 2009
  • Lidt over halvvejs i sæsonen : gode oplevelser forude
  • Opsøg held og oplevelser
  • Nye tider, nye resultater, ny strategi?
  • April er ovre - back to basics (Front-By-Front)
  • Gode udsigter? Frem med linialen?