Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
Cloudstreet Boyz & Girlz
2006-09-22 19:42
MO flader udKære Ligavenner,

September blev den fuser vi havde frygtet - ihvertfald ud fra vores fromme håb om skygader så langt øjet kunne række og tusinder af km i kassen. Den kommende weekend der bliver præget af sydøstlig vind lader således til at fortsætte trenden.

Ikke desto mindre lader det til at september i det store og hele vil vise sig at have været en dejlig måned med en masse intense flyvninger og oplevelser som man kun får når man prøver i trods.

At tilbringe adskillige timer med møjsomligt at kæmpe sig rundt på en 140-250km opgave i septembers helt særlige blå himmel og lune sol 200-600m over et landskab der emmer af færdig høstarbejde er en speciel oplevelse. Her er det ikke hastigheden der tæller men om den næste bobbel overhovedet giver - og hvor længe man skal blive inden den næste bobbel dovent stiger til vejrs og man tør gå videre. Sjældent kan man opleve at flyve så længe sammen med musvåger, tårnfalke og andre svævefly. Markerne er heller ikke et problem da stubbene typisk er kortere end græsset på Arnborg.

Nogle dage har der endda været særdeles fine skygader der med lidt forsigtighed kunne bringe os fra kyst-til-kyst. Flere gange har det været sjovt bare at glide der ud af med de andre uden at presse citronen selvom vejret aldrig var helt godt og ofte endte i 8/8.


Desto større er tilfredsstillelsen da også når man efter så mange timer i hatteæsken allligevel nærmest sløvt kan få flyet ind over baneenden uden besvær i den aftagende aften brise.

Stillingen i TERMIK-Ligaen begynder i septembersolens lys at se noget fastlåst ud. Ingen af de tre bedste i toppen af Gruppe A, B eller C behøver vist at frygte nogen kan forbedre deres resultater nu. Dog er der stadig piloter i alle tre grupper der endnu ikke kan vide sig helt sikre på om de får lov at rykke op, må blive eller skal rykke ned. Der er stadig nogle få piloter der kun har 2 gyldige opgave - og blot én gyldig opgave kan vippe folk rundt.

I Divisionerne har SG-70 ingen problemer med at holde Herning stangen - ligeledes har hhv. Vestjysk og Nordsjælland sikret sig en så komfortabel afstand til resten af hhv. 2. og 3. division at de godt kan glæde sig til årets oprykningsfest.

Med lidt over 2 millioner fløjne kilometer siden TERMIK-Ligaens begyndelse og med 275.000 km i år alene har det været et udemærket år præsteret af 345 piloter.

Medens vi nyder resten af september.

På TERMIK-Ligaens vegne,
Arne Boye-Møller


Arkiv
  • Skyer i alle højder og drøjder
  • Carpe diem - oplevelserne venter derude på os!
  • 2 millioner km passeret - still going strong! [Rev.2]
  • Sun, Fun and Air og snart 2 millioner kilometer
  • Så gør dog noget !
  • En vejrmand ser rødt! [2. revision]
  • Vestkyst Hustlers [2.revision]
  • FAI opgaver og tandpasta smil
  • Holland, termik og point
  • Fjederen er helt i bund og spændt [2.revision]