Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
Sun, Fun and Air og snart 2 millioner kilometer
2006-07-31 20:26
Tak til Niels Ternholt, Ib Wienberg og Johnny Jet for at gøre de seriøse forsøg på at få has på Mogens Hoelgaard der sidder nærmest usårlig på toppen af Gruppe A. Udsigten deroppe må være pragtfuld.

Den sidste uges Sun Air Cup har ikke afgørende ændret på stilling i toppen af hverken grupper eller divisioner - men der er sket store forskydninger i stillingerne iøvrigt. Dog har Niels Skærlund som trold op af en æske pludselig meldt sig på banen og ligger nu nr. 2 efter Knud Møller Andersen og foran Steffen Elberg i Grupe B. Sicillianeren Lars Lyng har fået møvet sig i toppen af Gruppe C med Helle Lundgren og Carsten Larsen på 2. og 3. pladsen.

SAC folkene har ivørigt haft en rigtig god uge indtil videre - selvom om vejret ser noget rodet ud de næste par dage og der er lidt tiltrængt vand i det.

I det store udland henviser Jan Fahlgren legenden Werner Meuser til en forsmædelig 2. plads i Heide Pokalen efter 3 gode dage i det 44 mand store 18m felt! I klubklassen holder Agnete Olesen sig heller ikke tilbage med en flot 5. plads af 31 og Jens Binderup på en 14. plads. At Morten Juul Christensen ligger som nr. 9 af 36 komplementerer billedet af, at der er andre en nationalholdet der kan gøre sig på den internationale scene (ikke et ord om Sverige 2006 tak).

I spaghetti land ser det ud til at være slut med pastaen men ikke desto mindre har Rasmus Ørskov tilkæmpet sig en flot 3. plads efter de 7 dage - og Tommy Jørgensen ditto respektabel 6.plads.

Vi er i skrivende stund én jordomflyvning fra at kunne runde 2 millioner fløjne kilometer siden TERMIK-Ligaens start i 1997 - og det sker sandsynligvis i løbet af de næste 4-8 uger (tag dén Richard Branson og Fosset - samt alle Jer benzin slugere Earth Rounders)!

På TERMIK-Ligaens vegne,
Arne Boye-Møller


Arkiv
  • Så gør dog noget !
  • En vejrmand ser rødt! [2. revision]
  • Vestkyst Hustlers [2.revision]
  • FAI opgaver og tandpasta smil
  • Holland, termik og point
  • Fjederen er helt i bund og spændt [2.revision]
  • Hvor vil du flyve hen idag?
  • Imorgen da
  • Lige lidt detaljer tilbage inden vi går igang
  • Kontor med udsigt..til sæsonstart