Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
Godt på vej ind i DM perioden
2013-05-01 22:53
Kære Ligavenner,

Foto: ABM - Infight over Østbirk
I skrivende stund har I allerede fløjet godt 80.000km siden sæsonstart og 386 flyvninger. Vi ligger således 30% over middel for TERMIK-Ligaen på dette tidspunkt med distancer og timer i den høje ende.

Som forrige år fik vi en tidlig sæsonstart i marts som fortsatte ind i klassiske april med mange dage med glasklar luft og høj base. Vi kan takke den lange vinter med minus grader og stort set uden nedbør siden for, at jorden er så tør og hurtig varm som den er i øjeblikket. Ideelt for os svæveflyvere men husk at tænke på bondemandens sarte nerver hvis I fremhæver dette aspekt i tilfælde af en udelanding på hans (tørre) jord.

Den aktuelle stilling er således, at Øjvind Frank fra SG-70 (kortvarigt) fører Gruppe A med undertegnede, Mogens Hoelgaard og Morten Bach i tæt forfølgelse.

I Gruppe B har en anden SG-70'er, veteranen Bent Mogensen lagt hårdt ud og fører foran Carsten Rasmussen og Tobias Munch Kofoed. Sidstnævnte er relativt ny og har gjort hurtig karriere fra Gruppe C til B, flot.

I Gruppe C har Anders 'Scapel' Husted Madsen taget sig sammen og fået klemt Hernings ASG-29 'er op i toppen af gruppen medens Bjarke Nepper-Rasmussen og Stener Leander gør ham rangen stridig.

I Kvindernes gruppe har Anette Lena Christiansen haft nogle god stræk i sin DG-400 medens Christin Nielsen med kun én TERMIK-Liga sæsoner under termik-hatten ligger på 2. pladsen medens 3.pladsen tilhører ballonskipperen fra True, Camilla Sørensen, som formåer at få sin Std.Libelle smukt rundt i landskabet.

Hos Juniorerne er Heningmanden Thomas B. Grove solidt foran Tobias Much Koefoed og Bjarke Nepper-Rasmussen (begge SG-70).

I Divisionerne har Herning i 1. Division efter en god start igen-igen-igen-igen-igen-igen-igen-igen-igen-igen måtte se SG-70 mase sig ind foran medens Silkeborg på 3. pladsen ligger på sin bedste placering siden 2006. Sønderjysk og Vestjysk ligger og syder langsomt i bunden og i det tempo siver de nok ned i 2. Division i år hvis de ikke strammer balderne. Sønderjysk har ellers demonstreret en forbavsende vilje til at gøre noget ved det siden oprykning til 2. Division i 2008 med fine placeringer i 2. Division og så oprykning til 1. Division sidste år. Så de fortjener lidt mere termik under vingerne end det vi ser lige nu.

I 2. Division fører Østsjælland foran Vejle og Aarhus. Her er stilling så tæt at alt endnu kan ske. Men igen er det dejligt at se, at Århus lader til at være kommet for at blive efter at niveauet blevet hævet i 2009. Det bliver spændende at se med tilstrømningen af nye piloter om de kan få så skabt så meget enthusiasme at vi ser en hel ny generation af engagerede strækpiloter kommer derfra. I bunden af 2. Division skvulper Billund og Jysk Aero Sport rundt med meget få points. Og her bliver det spændende at se, om Billunds nyfundne tilhørssted på Arnborg kan bane vejen for nogle flere points. 

I 3. Division er Tølløse foran Lolland-Falster medens én af danmarks største klubber, Nordsjælland, med 6 magre flyvninger, ikke er så repræsentativ når man tænker hvor mange dygtige piloter de har dér.

På TERMIK-Ligaens vegne,
Arne Boye-Møller


Arkiv
  • Kold start på alle fronter!
  • Sæsonstart 2013 - TERMIK-Ligaens 15. sæson
  • Fuld fart over feltet
  • 2012 er igang - må termikken blomste /v.2
  • Kære Ligavenner, Vi er godt igang med TERMIK-Liga...
  • Medens vi venter på Påskesolen - opgavevisning nu ...
  • TERMIK-Ligaen set fra en computer..
  • Termik-Ligaen set fra en sygeseng ........
  • Hov - så er sæsonen igang!
  • Annus Horribilis eller Annus Mirabilis?