Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
TERMIK-Ligaens slutstilling efter 300.000km i 2009
2009-11-04 00:40
Kære Ligavenner,

Så kan vi vist ikke vride mere ud af den sæson.
Foto: ABM. Emil Nordhild Rønnings luftdåb

Det har desværre ikke været meget tid til at resumére og underholde siden sommeren fra undertegnedes side hvilket jeg kun kan beklage.

Og det er ikke fordi, det ikke er sket ting og sager i TERMIK-Ligaen. Med 1.360 flyvninger er 2009 et gennemsnitsår, og således et fint år, og vi kom igen lige over 300.000 gode danske km (Franske km er meget lettere, Hr. Peter Eriksen).


350 konkurrencepiloter og 26 klubber fra hele landet har igennem sæsonen 2009 (marts til oktober) kæmpet indædt om at vinde TERMIK-Ligaen.

I divisionerne er det ikke blevet givet ved dørene og igen må Herning Svæveflyveklub i 1. Division se sig slået af ærkerivalerne, SG-70 fra Arnborg. Billund og Skrydstrup må tage den tunge vej ned til 2. division.

I 2. division vinder Østsjællands Svæveflyveklub og rykker dermed op sammen med Polyteknisk Flyvergruppe.

I 3. division når Aalborg Aero Sport akkurat ind foran Århus Svæveflyveklub, der således for første gang rykker op i Ligaens historie efter 10 år uden egen flyveplads.
Dystene i de individuelle rækker har udløst flere rekordflyvninger. Et stort antal opgaver er i år gennemført med distancer på 5-700km med op til 135km/t hvilket igen hæver overliggeren for hvad der kræves for at vinde i denne sport - og for hvad der kan lade sig gøre i danmark. Én af vores koryfæer, Ib Wienberg, gennemførte således en dansk rekord på 953km på én og samme flyvning med start og ankomst i danmark.

Slutstillingerne i grupperne:

Gruppe A
  1. 6.910,5 points : Mogens Hoelgaard, Herning Svæveflyveklub
  2. 6.743,3 points : Arne Boye-Møller, Herning Svæveflyveklub
  3. 6.407,4 points : Per Winther, Vestjysk Svæveflyveklub
Gruppe B
  1. 5.457,6 points : Øjvind K. Frank, SG-70
  2. 5.407,7 points : Jan Hald, Midsjællands Svæveflyveklub
  3. 5.327,2 points : Thomas Laugesen, Herning Svæveflyveklub
Gruppe C
  1. 6.061,2 points : Lars Ternholt, SG-70
  2. 5.163,2 points : Thomas Leander Poulsgaard, SG-70
  3. 5.049,6 points : Jesper Sørensen, SG-70
Kvinder
  1. 4.349,3 points : Helle Lundgren, Vejle Svæveflyveklub
  2. 3.922,5 points : Birgitte Ørskov, SG-70
  3. 3.198,6 points : Lotte Bank-Nielsen, Østsjællands Flyveklub
Juniorer
  1. 5.788,3 points : Finn Toft, Vestjysk Svæveflyveklub
  2. 5.463,1 points : Rasmus Ørskov, Herning Svæveflyveklub
  3. 5.218,8 points : Morten Bach, SG-70
Foto: Emil Nordhild Rønning. EL med 'Gumme' ved pinden og 220km/t

På TERMIK-Ligaens vegne,
Arne Boye-Møller


Arkiv
  • Lidt over halvvejs i sæsonen : gode oplevelser forude
  • Opsøg held og oplevelser
  • Nye tider, nye resultater, ny strategi?
  • April er ovre - back to basics (Front-By-Front)
  • Gode udsigter? Frem med linialen?
  • En Påske uden det helt fede vejr
  • Stillingen ultimo marts!
  • Sæsonstart 2009 og vi er klare til at lette
  • Tekniske problemer [2]
  • Fair fight og Endelige Resulater