Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
Sæsonstart 2019 med Laminar!
2019-03-03 11:59
Kære alle!

TERMIK-Ligaen 2019! er ved at være klar til at modtage registreringer og jeg arbejder i disse dage på at få gjort systemet klart så vi kan få gang i den igen!

Det glæder vi os rigtigt meget til.

Men lige nu og her - I kan sagtens gå igang med at indsende jeres IGC filer nu til log@termik-ligaen.dk!  Læs mere nedenfor om sæsonstarten 2019!

Hvis I har spørgsmål, kommentarer, gode idéer - venligst skriv til servicedesk@termik-ligaen.dk. Eller gå ind på vores servicedesk side her

Sæsonen 2018 og hvad så?

Vi modtog ca. 500 flyvninger sidste år og trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke at finde tiden til at få programmerne pudset nok af. Vi har været MEGET glade for alle de IGC filer vi har modtaget. Man skulle tro at IGC filer var standard men med de mange fabrikater og mange varianter i hvordan de reelt fyldes med data i hhv loggeren og nogen gange efterfølgende i diverse analyse programmer, har det været meget lærerigt for os at håndtere og ikke mindst for vores samarbejdspartner Navitér der laver SeeYou og den service vi integrerer med. Det har været tungt arbejde og givet os en del hovedbrud for systemet skal bare virke og være transparent. Målet er, at der ingen forskel er på hvad vi beregner i SeeYou og i TERMIK-Ligaen. Vi har ved grundige testprotokoller fundet en stribe af fejl og forhold der idag er rettet ikke bare i vores egen kode men også på Naviters nye SeeYou Cloud og det er vi da lidt stolte af. Det får hele svæveflyveverdenen glæde af.

På svæveflyvedagen i november sidste år blev det drøftet under vores præsentation, hvordan sæsonen 2018 skulle håndteres da de fremmødte der repræsenterede alle klubber, ikke mente sæsonens meget få registreringer kunne repræsentere sæsonen. Og dermed resultaterne der ligger til grund for placering i Grupperne og Divisionerne etc.

Det er vi grundlæggende meget enig i. Det var hammer ærgerligt fordi 2018 var sådan en fantastisk sæson men vi missede flertallet af de mulige resultater.

Det er derfor besluttet, at 2018 er et overspringsår, dvs alle fortsætter i 2019 med udgangspunkt i deres resultater for 2017. Som sædvanligt vi alle nye piloter i TERMIK-Ligaen starter i Gruppe C.

Sæsonstarten 2019 - Hvad kan vi nu?

Vi kan nu modtage og håndtere selve registreringen af Jeres flyvninger baseret på IGC filer og beregne points som er det grundlæggende. Vi er så langt, at vi kan understøtte en løbende opdatering og tilpassning af systemet uden at skulle afbryde logregistreringer. Vi forventer i løbet af april at få åbnet helt op på vores nye websider for, at vi også kan uploade og redigere opgaver/registreringer on-line også.

Bemærk: som en konsekvens af de nye europæiske regler for data indsamling af person data (GPDR), har vi været nødt til at ændre lidt på vores model for hvilke data vi vil/kan registrere. Vi er ikke helt klar med de nødvendige funktioner, så I kan gå ind i systemet og bekræfte det juridiske dokument man formelt skal tilslutte sig men vi starter dér hvor vi som minimum kan identificere Jer unikt og det bliver via Jeres email ligesom de fleste andre systemer. Indtil videre undgår vi at identificere Jer ud fra Unions ID.

Vores regler (se Konkurrence Regler) skal kvalitetssikres. Prioriteten lige nu er dog at få systemet op og køre men hovedtrækkene som vi kører efter fremgår allerede. Reglerne vil blive endeligt afsluttet inden 1.april.

Systemet understøtte derfor nu ved modtagelse af en email:
  • Minimums check af email: hvis email'en indeholder en IGC fil går den videre i processen - ellers ignoreres den
  • Emnefelt og indhold iøvrigt: valgfrit. Men I må meget gerne skrive en kommentar. Informationen arkiveres sammen med IGC filen og kan være en hjælp ved senere fejlsøgning etc.
  • Email adresse er lig med bruger konto: hvis systemet ikke har modtaget én email fra afsender adressen før oprettes en bruger konto ud fra email adressen og navnet i emailen
    • Note 1: senere giver vi adgang til alle konto informationer via vores brugerflader kan rettes og bekræftes - herunder klubtilhørsforhold mm.
    • Note 2: afsender behøver således principielt ikke at have været pilot på flyvningen men kan være indsender på vegne af andre. Men dette skal rettes efterfølgende (se nedenfor). Systemet vil markere de flyvninger hvor navnet i IGC filen ikke matcher email afsender til kontrol og verifikation.
    • Note 3: vi arbejder på selve email verifikations processen, dvs man får tilsendt et link man skal bekræfte sin email addresse ud fra.
  • Afsender er lig med fartøjeschef i første omgang for alle vedhæftede IGC filer: afsenderen antages per default at være fartøjschef uanset antallet af IGC filer der er vedhæftet og alle resultater tilskrives denne i første omgang
    • Vigtigt: ved at sende en email til log@termik-ligaen.dk accepteres det af afsenderen, at TERMIK-Ligaen må registrere afsenderens email og navn i tilknytning til de vedhæftede flyvninger. 
    • Vigtigt: TERMIK-Ligaen vil aldrig publicere email adresser eller andre personfølsomme data som f.eks. fødselsdato. 
    • Note: senere giver vi adgang til via vores brugerflade, at både fartøjeschef og co-pilot kan blive rettet til andre end afsender. Ændringer skal dog bekræftes af den pilot / de piloter det ændres.
  • Kvittering for modtagelse og foreløbige resultater: for hver IGC fil der modtages kvitteres med en email til afsender med de foreløbige resultater fra analyse og tildelte points.
  • Resultater på hjemmesiden: med løbende mellemrum (vi forventer flere gange i timen hvis ikke hurtigere) beregner vores resultatservice så den samlede stilling og opdaterer vores hjemmeside. 
    • Note: resultater på hjemmesiden vil i første omgang være en simpel oversigt over registrerede flyvninger der så afløses af de kendte og nye resultatoversigter
  • Kobling af email konti til eksisterende konti: grundet overgangen til at bruge Jeres email adresse som unik bruger identifikation from for unions ID gør, at vi beder i den kommende uge den enkelte konkurrenceleder i klubberne om, at opdatere et excel ark vi udsender med de hidtidige SoarTask registreringer af Jer som piloter og koble den email adresse på som I benytter i klubberne. Herefter vil Jeres eksisterende registreringer fra SoarTask blive koblet til Jeres email og anvendt til at korrekt indplacere Jer i Grupperne og klubbene i Divisionerne.
Jeg forventer i løbet af de næste par dage at kunne sætte selve kvitterings og resultat processen igang.

Målet er nu, at være fuldt oppe og køre med alt det grundlæggende d. 1 april 2019 baseret på email indrapportering med resultater på hjemmesiden. Vi håber også at have selve webregistreringsdelen klar på dette tidspunkt / i løbet af april måned. Det er en milepæl når vi kommer dertil fordi vi så har fået gode muligheder for at løbende udvide og tilpasse systemet med de mange spændende nye features vi glæder os til at sætte igang.

Fra d. 1 april vil flyvninger efter denne dato skulle indrapporteres senest 24 timer efter landingen for at blive talt med som point-givende.

På TERMIK-Ligaens vegne,
Arne Boye-Møller


Arne Boye-Møller


Arkiv
  • Laminar ... første trin - kvittering på modtagelse...
  • LAMINAR begynder nu...
  • Sæsonen 2017 er nu klar og Påsken banker på med go...
  • 2016 - en ny sæson og nye udfordringer
  • Så er sæsonen 2015 i gang for alvor ... og TERMIK-...
  • Jahuu - så skal vi til det igen!
  • Godt på vej ind i DM perioden
  • Kold start på alle fronter!
  • Sæsonstart 2013 - TERMIK-Ligaens 15. sæson
  • Fuld fart over feltet