Brug for hjælp, vejledning eller har du kommentarer eller spørgsmål?
Laminar ... første trin - kvittering på modtagelse af IGC filer
2018-05-01 15:49
Kære alle,

Vi blev ikke færdige søndag aften mht at sende kvitteringer på de indsendte IGC filer.

Men det går trods alt fint fremad og vi forventer at kunne udsende foreløbige kvitteringer og status per email i løbet af senest torsdag  fredag i denne uge.

Vi er inde i en process hvor vi er nødt til at checke en del ting. Senere forventes stort set det hele at kunne foregå automatisk. Jeres hjælp i denne fase er derfor meget værdsat.

Desto bedre I sørger for at Jeres navn(e), fly registrering, konkurrencenummer samt opgave deklaration fremgår korrekt af IGC filen desto mere entydigt og automatisk kan vi få tingene til at ske.  Men fortvivl ikke hvis det ikke lykkes. Der vil altid være mulighed for at redigere opgaven men så skal I angive to sportsvidner der kan gå ind og digitalt vidne (kommer i forbindelse med webbrugerfladen).

I skal forvente følgende for hver email i sender:

(1) Kvittering ved modtagelse af email
I modtager en simpel kvittering på, at Jeres email er modtaget med status på selve IGC filen.
  1. Kobling mellem Jeres email og unions id
    1. Indtil vi har en sikker kobling mellem Jeres email adresse og Jeres Unions ID bedes i fortsætte med at skrive Jeres unions ID i emne feltet
    2. Efter koblingen: når først kobling er verificeret (se nedenfor) behøver I ikke længere at skrive unions ID i emne feltet med mindre I (og kun som konkurrenceleder) indsender på vegne af en anden pilot - eller I er to piloter ombord. Men det gør det lettere at fejlsøge for os.
(2) Opdatering af gamle SoarTask ID med email og Unions ID
Før vi kan koble Jer med Jeres gamle Soartask data går der for de fleste nok gå lidt tid medens klubbernes konkurrenceleder opdaterer et ark per klub. Disse ark udsender vi i løbet af de næste par dage. Formålet er naturligvis at genforene Jer med Jeres gamle data og så vidt muligt sikre at Jeres konti er korrekte.

(3) Foreløbige Resultater
Parallelt med ovenstående forventer vi først i næste uge at kunne sende emails med status på selve analysen og foreløbigt resultat. Her vil vi både angive resultatet af den deklarerede opgave samt OLC opgave typerne - og ud fra dette fortælle hvilken der giver flest points jvf TERMIK-Liga reglerne.

Eksempel på modtagne IGC logs

Eksempel på færdig analyse i Laminar baseret på IGC log (og før præsenation i web brugerfladen)


(4) Kobling mellem flyvning, pilot(er), fly og klub
Næste trin bliver at sikre at opgaverne får de rigtige handikap ud fra deres flytype i Laminar's database der jo stammer fra SoarTask samt. Vi forventer, at der kan være fly der skal tilføjes før opgaven kan få de rigtige handikap.

Ligeledes skal vi nu sikre koblingen mellem email, unions ID og det gamle SoarTask login.

Men der er ikke nogen der bliver afkrævet tidsfrister før det er muligt at oprette og vedligeholde data i Laminar via web UI'en - og i første omgang måske kun ved at vi gør det administrativt.

(5) Resultatlister frigives og opdateres automatisk
De kendte opgave discipliner vil begynde at dukke op her.

(6) Login og redigering af stamdata og opgaver 
Så snart det er muligt vil vi åbne op for, at man kan logge ind via web brugerfladen. Når vi finder at der robust nok vil vi indføre tidsfrister for upload og redigering af opgaver.

Hvad med flyvninger baseret på startliste tider?
Indtil videre kan vi kun modtage IGC filer. Vores ambition er naturligvis at også kunne modtage registreringer af flyvninger der alene baseres på startliste registreringer ligesom vi gjorde i SoarTask.

Indtil vi er klare må vi bede om, at man gemmer sin flyvning og data - men det bliver noget af det første man kan nå web brugerfladen starter op.

På TERMIK-Ligaens vegne,
Arne Boye-Møller
Arne Boye-Møller


Arkiv
  • LAMINAR begynder nu...
  • Sæsonen 2017 er nu klar og Påsken banker på med go...
  • 2016 - en ny sæson og nye udfordringer
  • Så er sæsonen 2015 i gang for alvor ... og TERMIK-...
  • Jahuu - så skal vi til det igen!
  • Godt på vej ind i DM perioden
  • Kold start på alle fronter!
  • Sæsonstart 2013 - TERMIK-Ligaens 15. sæson
  • Fuld fart over feltet
  • 2012 er igang - må termikken blomste /v.2